Godadgang Logo

Mennesker med læsevanskeligheder

Der er mange former for læsehandicap. Blandt mennesker med læsevanskeligheder er fx dyslektikere også kaldet ordblinde. Men der er mange flere, der er læsesvage af den ene eller anden årsag, og nogle er blevet læsesvage pga alder, ulykke eller sygdom (hjerneblødning, demens m.m.).  Mennesker med læsevanskeligheder har kun lidt glæde af skriftligt materiale  og at orientere sig, når information kun findes i tekst. Nogle vil opleve problemer med at betjene ny teknologi i forbindelse med adgangsystemer, informations- og vejvisningskærme m.m.

Mennesker med læsevanskeligheder kan have mange forskellige behov, men set i forhold til at kunne orientere sig og færdes i en bygning, er der fokus på følgende behov:

  • Det skal være let at orientere sig - også selvom man ikke kan læse (mere)
  • Enkel og tydelig skiltning med billeder eller pictogrammer
  • Tydelige stier eller gange som er lette at følge
  • Elevator med tale eller tydelige knapper
  • Alternativ formidling til tekst som eksempelvis lyd, tale, visualisering
  • Tydelig tekst eller QR kode, så man kan få læst information om bygningen op via sin mobiltelefon


Ulla Kramer

[Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.]

[info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96]