Godadgang Logo

Naturkraft - Danmarks nyeste attraktion er nu også God Adgang registreret

24-07-2020

God Adgang har netop været på besøg hos Naturkraft,   der er en nyåbnet og imponerende attraktion lige uden for Ringkøbing. Her kan hele familien opleve og lære mere om naturens kræfter, bæredygtighed og klima. Naturkraft er anlagt som en arena med en ringvold rundt på godt 600 meter op i en højde på op til 13 meter. Inde i arenaen findes  forskelligt anlagte naturområder med mange lege- og oplevelsesstationer. I den store arkitektonisk smukke udstillingsbygning finder man en udstilling og et oplevelsesunivers , hvor man kan blive udfordret på sin viden og forståelse for sammenhængen mellem bæredygtighed og klima.

I faktaarkene om Naturkraft på godadgang.dk kan du læse om turen rundt på ringvolden eller adgangen til udstillingerne og naturligvis detaljerne angående parkering, indgang, toiletter og opholdsområder.

Vi håber du finder inspiration til et besøg hos Naturkraft.  

Ulla Kramer

[Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.]

[info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96]